site created and hosted by skandiaweb

DAN-CORN A/S

Samarbejdet med Jørn Lund startede for 5 år siden, mens jeg var direktør for A/S NP Trucks. I en periode havde vi drøftet en udvikling af ledergruppens ledelseskompetencer. En medarbejder havde Jørn Lund som underviser på Horsens Handelsskole, og resultatet blev, at vi ud af 3 muligheder valgte Jørn Lund som ekstern konsulent på forløbet. Valget viste sig at være rigtigt, idet vi fik en konsulent, der var i stand til at kommunikere ”praktisk” ledelse kombineret med et stort engagement. Ledelsesteorierne blev gennemgået, men med udgangspunkt i virksomhedens dagligdag, ensbetydende med et større udbytte for den enkelte, da teorien blev koblet sammen med en virkelig hændelse. I de følgende år gennemgik alle afdelinger i virksomheden et seminar, indeholdende en gennemgang af en personlighedsprofil (DISK), samarbejde, motivation, gruppe eller team m.v., tilpasset den enkelte afdelings behov. I alt omfattede det 40 – 50 medarbejdere.

Ultimo 2009 startede jeg som direktør hos Dan-Corn A/S, hvor vi etablerede en ledergruppe bestående af 4 personer. Ledergruppen er startet på et forløb omkring praktisk ledelse, bl.a. med vægt på strategisk ledelse, kommunikation, fælles forståelse for virksomheden og adfærdsskitser. Med henblik på at tydeliggøre at udgangspunktet er virksomhedens forhold, indgår en praktisk case, der refererer til forskellige hændelser, der kan opstå i den daglige drift. Disse hændelser tager deltagerne løbende stilling til, uden kendskab til casens videre forløb. Dette illustrerer på bedste vis Jørn Lund ’ s evne til at forstå vigtigheden af, hvilke mekanismer, der rører sig i en given virksomhed. Denne forståelse for sammenhængen i Dan-Corn A/S er en af grundene til, at vi netop har valgt Jørn Lund til at gennemføre et kursus-forløb for salgsafdelingen, målrettet mod det at effektuere et salg. For mig er det ikke teorien, der er vigtig, men derimod måden, den bliver kommunikeret på, kombineret med et ønske om, at ethvert kursusforløb skal medføre en personlig udvikling af den enkelte medarbejder.

22. august 2010

Jens Munk Jensen

direktør, DAN-CORN A/S, Tlf. 75 68 53 11 – Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 
JØRN LUND  •  Kanehaven 65  •  DK-8240, Risskov  •  Tel.: +45 404 33 466